I slutningen af april lancerede Høx og Henrik en "Fynsk Forår" tur, som meget vel kan gå hen og blive en årlig tilbagevendende klassiker.      

Fyn ved forårstid, så bliver det ikke ret meget mere idyllisk.

Der blev da også kørt godt igennem, så de bløde, utrænede vinternumser blev spanket til blågult bankekød
                           
 

Turen gik forbi Karoline, (Fyns svar på Malerklemmen) der holdt sæsonens første biker søndag.

Som menneskemylderet antyder havde folket set hen  til dagen med stor længsel.

Det var en flok dødtrætte og godt gennemblæste Turklubbere, der returnerede til Djævleøen ud på aftenen. . .
Og ikke én af dem lå søvnløs den nat!

Som vejrliget artede sig i løbet af foråret,  følte de fleste vist, at nu var klimaforandringerne for alvor slået igennem.

Vi har vænnet os til at hver måned byder på nye varme rekorder. Danmark er fra i år cetificeret vinproducerende land,  vi planter palmer i haverne, og eksotiske afgrøder på  markerne og følte os vel også ret sikre i troen på  en nærmest tropisk sommer - ligesom sidste år.   
Meeen. . . skal vi ikke bare sige, at den tid der er gået  godt kommer ikke skidt igen, og så for en sikkerheds skyld pakke regntøjet med
. . .  hver gang!

Frede (den frygtløse) lader hverken Vejrgud eller Fanden styre sit liv, og inviterede på en frisk tur til Småland i begyndelsen af maj.

Jeg har ladet mig fortælle, at folk havde en herlig tur op til Pippiland, men jeg kan intet bevise, for ingen af deltagerne på turen har sendt billede dokumentation, så vi må tro dem på ordet.
Med på holdet var dog én som ikke er bleg for at gi' den "gas" - eller for at skilte med talentet, for den sags skyld.
Enhver der har ligget i slipstrøm, ske, kahyt eller camp med maskinen ham selv, vil vide at Høx ikke er en mand der klamrer sig til noget han ikke har i hænderne.
Et gammelt mundhæld siger at: Ufri er den mand, som ikke tør lade en vind gå på åben mark. . .  Og Høx er i sandhed en fri mand!

Første gang i Danmark
Det klassiske svenske sommer rally, er vistnok faldet i unåde hos de lokale myndigheder.
Derfor blev hele konceptet i år stoppet i containere og kørt til Roskilde.

Og Vupti!  Med svenske officials overalt, svenske handelsfolk i boderne, svenske restauratører ved gryderne (ak og ve), og svenske priser på alle varer (som vi danske fik lov at bytte lige over med dk kroner) Ja, så kunne man næsten ikke andet end at føle, at man på en måde var lidt i Sverige alligevel.

Det her er den spæde start på en Turklub camp, mens der endnu er masser af ledigt græs.
I Roskilde var vores område reserveret i forvejen i Club Campen, så vi var ikke nødt til at slås for vores pladser.

Selvom vores område var noget snoldet til alle vores luksus telte, og godt klem inde mellem HA'erne på den ene side af os,  og Banditterne på den anden, så havde vi det i det mindste den knebne plads for os selv.
 
                                                                      
Og aldrig er  pladsen for trang til at vi kan forsamles i plenum - lige midt i det hele.

Hovedatraktionen på musikscenen var selveste Ten Years After, men ud over os Turklubbere, der i den grad var på plads, så trak musikken ikke rigtig  masserne ind fra sommer natten.
Heller ikke til den svedigste Metallica Jam opvarmning, som udløste en gang headbanging hos Niclas, der fik os andre til at frygte for indre kvæstelser hos manden.

    Tilskuere var der derimod nok af henne på showpladsen. Og her var det måske netop risikoen for lidt lettere småkvæstelser blandt de optrædende, der sugede folket til de mange løjer og stunts.

Generalforsamling
i Virago DK, som traditionen tro er årets første officielle Virago træf, fandt denne gang sted i hyggelige Esbjerg.

Her er forsamlingen godt i gang.

Hvad der blev drøftet  kan I  læse om i Virago News, som bringer et referat fra mødet.

   

En god håndfuld Turklubbere havde også taget turen over til Vestjyderne. . .

Andre var taget med Frank og Wanda til Polen.

Og Henrik og mig var blevet lokket til V-Max Træf, hvor jeg  fandt denne her mega sænkede, stærkt  "choppede" Max med laaang forgaffel, som skulle gøre det muligt at færdes i en rasende fart med den rette tilbagelænede stil.

Som sagt var Frank  på samme tid, sammen med Wanda kørt afsted med årets første hold heldige, der skulle ned og (gen) opleve deres utrolige Polen.

Det her er det allerførste Polen hold, som tog turen i 2003 - 

og man må sige at Franks Polen ture siden har grebet ret så kraftigt om sig.

Det er ikke kun os Turklubbere der elsker at blive revet rundt i Karpaterne af utrættelige Frank, og efter udmattende dagsmarcher, at blive fyrsteligt forkælet omkring Wandas bugnende bord.

Virago folk fra alle ender af landet har sandelig også fået smag for Polen, så i år var begge afgange booket næsten før de var kommet på kalenderen.

Vi skylder Frank megen tak for at have lært os frygtløst at kaste os ud i eventyret, og ellers tage enhver tænkelig forhindring med en knusende ro, et lunt grin i overskægget og et krus velskænket polsk vodka.

  Det kneb noget så gevaldigt at få folk til at melde sig til det Internationale træf i Sverige i år.  
Rygterne om den usle forplejning og de jammerlige faciliteter ved sidste træf i Sverige, havde åbenbart skræmt folk fra denne ellers ultimative Virago  begivenhed.

Turklubben havde 21 Hollandske Wild Star basser med os fra 
Skånegården.

Men altså, come on! Det er nu engang en del af pakken når vi tager på besøg hos hinanden. Så må man pænt æde det der bliver serveret. Det kan sandelig være en interessant oplevelse i sig selv.

Og når alt kommer til alt så kan hverken hollændere eller englændere lave mad heller. . . så hvad er egentlig problemet i Sverige?

Ikke vejret i hvertfald.

Og her lader en forladt Turklub lejr  antyde, at alle mand er benet af sted lige så snart gong gongen har kaldt til spisning.

Til svenskernes ros skal det siges, at de havde lagt sig virkelig i selen denne gang. Hele gård arealet er blevet fint renoveret og anlagt og der var opstillet en lang række lokumsvogne. Vi kunne sambade i grisestalden (dog delvist M/K opdelt) og endnu engang var der udkommanderet styrker fra Forsvarsmagtens Södra Skänska Regement til at varetage forplejningen af de hundredevis af gæster.

Yamaha var synlig med stand og flag og kludebutik, der dannede baggrund for lørdagens Funny Games, som således tog sig helt professionelle ud. 
I virkeligheden ville det have været enormt kedeligt, hvis ikke lige Turklubben ryddede bordet for premier.
 

Slowride konkurrencen blev nemlig kørt enkeltvis, med tidstagning i stedet for mod hinanden to og to, som vi plejer. DET var langtrukkent!

Det selv samme utrættelige band knoklede med underholdningen på live scenen både fredag og lørdag.
Det gjorde dog ikke så meget at de kørte med det samme repatiore, for de fik via frie fortolkninger og fantasifulde improvisationer af numrene alligevel noget uhørt frem på dag to.

 Forsangeren var bemærkelsesværdig ved at det krævede hele første sæt for ham at opvarme stemmen, så her sang han hylende falsk. Herefter fik han en glimrende sangstemme.

Så vi drak og dansede, konkurrerede, og kørte fællestur med Henrik.
 -   og ja Jan, når man fiser rundt i korte rør. . . så brænder man sine små tykke ben.

Forsvarsmagten puklede som piskede med madlavningen og diskede op med risengrød med kogt oksekød i sovs   om fredagen. Om lørdagen stod menuen på kogt grisenakke med RÅstegte kartofler. Og de var vitterlig rå.

Så der ikke meget at betænke sig på. Næste år skal vi til Finland for første gang. Det bliver vildt. Og jeg glæder mig mega.

Det kommer næppe bag på ret mange, at Turklubben fylder 10 år i år.

Festlighederne i den anledning havde vi vedtaget at henlægge til midsommer, og Ole og Nuser der lagde hus og have til, samt hele det øvrige  festhold havde fået strikket et helt lille mini træf sammen.

Jeg synes næsten at billederne skal have lov at tale for sig selv. Så her til sidst i denne udgave af Corner bringer jeg en lille kavalkade af billeder fra                      
                              ALLE TIDERS FEDE TURKLUB FEST

I Ole og Nusers frugthave er der uden besvær plads til samtlige Turklubtelte

Til frokost vankede der overdådige landgangsbrød.

Bagefter var der fællestur. . .

     . . .og konkurrencer

"Hvem af jer to snothvalpe skal  "se"
 et Big Boom?"

Til aften: Fin Buffet. . .

       . . . og kage!

                   
                           Showtime 

                                                                 Tre bedårende hekse. . .

. . .og een usædvanlig grim!                                                    

Som vi da også stak ild i lidt senere.

Vi festede løs, brændte dæk, sømmede søm, drak og dansede lige til den årle morgen, hvor vi kastede os over endnu et bugnende bord.

oooooOOOOOooooo

Den lange sommer står for døren -  og med den et hav af MC fis og ballade.
Det hører I nærmere om!  Og husk nu det med regntøjet.

                                          Tommel op fra Mette